
Dotwork Tattoo
En dotwork tattoo er typisk lavet helt uden linjer. Man kan dog lægge prikkerne så tæt, at de ligner linjer, eller helt udelade at tatovere hud på en måde, så din utatoverede hud vil danne en linje – også kaldt negativ spacing.
Dotwork er lavet med et utroligt detaljeniveau, men dette falder i baggrunden for motivet, når man få den på afstand. På denne måde skaber dotwork spil for øjet.
En dotwork tattoo gør mindre ondt end en traditionel tatovering, fordi der er tale om små prikker og som udgangspunk ingen eller få linjer.
Stilelementer i Dotwork Tattoo
Dotwork er næsten altid lavet i Black and Grey og hvis man en gang imellem ser farver i dotwork er der enten tale om mørkeblå eller en dyb rød. Dette handler om, prikken skal stå i konstrast til din hudfarve for at fremstå med klarhed.
Hvis prikken mudres af en manglende kontrast, vil det endelige resultat ikke have den ønskede effekt.
For dotwork er baseret på effekten at små delelementer i tæt samspil skaber et andet og større motiv.
Du kan bruge dotwork til at skabe detaljer i dit tattoo design – uanset hvilken stilart resten din tattoo er lavet i.
Dotwork og shading lægger sig tæt op ad hinanden, når det kommer til detaljering. Her kan et gennemført dotwork i din tatovering stå i stedet for shading, hvilket vil give din tatovering en ekstraordinær dybde.
Motiver i Dotwork Tattoo
Der er et væld af muligheder for valg af motiv med Dotwork-stilarten. Og dit udvalg i motiver stigerkun i takt med, hvor løst du vil applicere stilarten.
Hvis du vil have strict dotwork, hvor dit motiv udelukkende benytter prikker og absolut ingen linjer, vil udgangspunktet være ornamentering, rosetter, geometriske mønstre, blomster og andre let genkendelige former fra naturen, hvor den klare linje har mindre betydning.
Dette betyder også, at dotwork går særligt godt i kombination med Mandala Tattoo.
Benytter du en linje eller to, vil du få rig mulighed for at få skabt et overvældende motiv af dyr, symboler og meget andet. De komplekse motiver vil typisk have brug for en linework for at skabe klarhed.
Historien om Dotwork Tattoo
Dotwork har ligesom mange andre tattoostilarter baggrund i kunsten.
Nogle ville gå så vidt som, at argumentere at ismanden Ötzi havde dotwork tatoveringer, men i realiteten var disse sandsynligvis af terapeutisk karakter, snarere end æstetisk.
Ligesom Neo Traditionalism er tæt knyttet til Art Nouveau, er Dotwork tattoo tæt knyttet til pointillismen. Du kender sikkert billeder som En Søndag Eftermiddag på La Grande Jatte af Georges Seurat, mens Vincent Van Gogh også har en række kendte malerier i denne stil.
Pointillismen var en del af neo-impressionismen og benyttede udelukkende prikker og pletter frem from penselstrøg. Dette gjorde, farverne ikke blev blandet sammen på lærredet og havde en optisk effekt af at være væsentligt anderledes i udtrykket på afstand end tæt på.
Former kan på denne måde opstå og nedbrydes, når man bevæger sig tættere på og længere væk fra motivet. Dette optiske spil giver stilarten en hel særlig appel.