Horror tattoo
Grundlæggende for Horror Tattoo er et let genkendeligt element fra horror-universet.
Dertil kan man skabe ekstra uhygge ved at indføre stemningsskabende elementer.
Stilelementer i Horror Tattoo
Visse elementer er så dybt indlejret i vores kultur, at de nærmest nødvendigvis må skabe uhygge i beskueren.
Disse elementer er blandt andet:
- Blod
- Knogler
- Sammensyede læber
- Helt hvide, helt sorte, røde eller gule øjne
- Brede grin
- Flagermus
- Silhuetter af træer
- Knive
- Horn
- Pentagrammer
- Kranier
En horrortatovering er naturligvis gjort primært af et passende motiv – altså et skræmmende eller ikonisk motiv. Men tilføjer du elementer fra ovenstående liste, vil du utvivlsomt kunne skabe noget ekstra uhygge.
Der er stor forskel på, om en kniv ligger på et køkkenbord, om den er halvvejs igennem et æble, eller om den drypper med blod i hånden på en morderisk vildmand.
Konteksten er grundlæggende i uhyggen, så det er vigtigt at motivet er velvalgt.
Motiver i Horror Tattoo
Motivet er helt grundlæggende, når du skal have en gennemført Horror Tattoo.
De mest populære motiver inden for Horror Tattoo er:
- Freddy Kruger fra Nightmare on Elm St.
- Jack Torrence fra The Shining
- Michael Myers fra Halloween
- Jason Voorhees fra Friday 13th
- Chucky
- Frankensteins monster fra Frankenstein
- Pennywise fra It
- Dracula
- Scream
- Pinhead fra Hellraiser
- Djævle og demoner
Disse motiver kan lægge et solidt fundament for din næste Horror Tattoo, men sørg for at tale med din artist om, hvordan I bringer motivet til live og skaber den rette stemning i din tatovering.
Lidt historie om Horror Tattoo
Horror har rødder i den gotiske litteratur, hvor værker som Merry Shellys Frankenstein fra 1818 træder frem som den ældste af de stadigt kanoniserede værker. Jovist opfandt Merry Shelly ikke horror genren, men denne roman lagde stilen for, hvad der sidenhen ville blive betegnet som horror.
Edgar Allan Poe og Bram Stoker, der skrev Dracula, skal også nævnes som ophavsmænd til denne genre, mens H.P. Lovecraft skabte i starten af det 20. århundrede en ny undergenre, Kosmisk Horror, som sidenhen fik et kult-følge, der stadig til dags dato gennemsyrer alt inden for populærkultur.
Nosferatu fra 1922 gav horrorgenren et gennembrud på filmlærredet, hvor den sidenhen virkeligt fik sin gennemslagskraft. Filmskabere som Alfred Hitchcock og George A. Romero tog teten og tilvejebragte overgangen til populærkultur.
Genren lever af at skabe atmosfære og sindsstemning. Og enten elsker man horror, eller kan man lære at elske den.