Irezumi og japansk tattoo

Irezumi er navnet på den traditionelle japanske tatoveringsstilart. Denne stilart har en meget lang historie og tradition i Japan. Yakuza-banderne har haft stor indflydelse på deres udbredelse og film, der illustrerer Yakuzaerne, har accelereret kendskabet til denne stilart i meget høj grad.

Irezumi har rødder dybt i japansk kultur, men det siges samuraierne bar disse tatoveringer, for at man kunne genkende deres lig på slagmarken.

Yakuza brugte til dels tatoveringerne som initiation, da tatoveringernes permanente natur var symbol for den initieredes permanente tilknytning til organisationen.

I Yakuza bar man ingen synlige tatoveringer, da disse ville tilknytte den tatoverede til organisationen og tilmed var en stribe fra kravebenene til maven fri fra tatoveringer, så man kunne åbne sin skjorte uden at komme til at røbe sin involvering med gruppen.

Motiver i irezumi og japansk tattoo

Irezumi har en række uskrevne regler for, hvordan en traditionel tatovering må være komponeret. Eftersom de hverken er nedskrevne og officielle er de oftest baseret på logik – tatoveringen skal give mening. Altså må en slange ikke være i forbindelse med en krysantemum, da sidstnævnte er en vinterblomst og slangen ville være i hi. Koi-fisken, som er et populært motiv i japansk tattoo, svømmer ned ad floderne i foråret og opad i efteråret. Derfor er koi-fisken oftest afbilledet med blomstrende sakura, det japanske kirsebærtræ, når den svømmer nedad og med japanske ahornblade, når den svømmer opad.

Nedenfor har vi lavet en lille liste over motiver og deres betydning i irezumi og japansk tattoo:

Koi, karpen

Koi-fisken har stor indflydelse i japansk mytologi. Udover at være en smuk fisk, siges det, at den er modig også. Den klatrer modigt vandfaldene – ifølge en myte i håbet om at blive til drage. Og når det ligger på skærebrættet spræller den ikke, men tager modigt mod kniven med samurai-stoicisme.

Karajishi, løvehunden

Disse mytiske løvehunde er et ældgammelt symbol, som dags dato pryder et utal af store byggerier overalt i verden. De stod oprindeligt foran templer som beskyttelse. Derfor er de associeret med beskyttelse, ro og fred, harmoni og balance.

Botan, pæon, bonderose

Pæon-blomsten prydede i gamle dage kejserens haver og fik af denne årsag karakter af at være en royal blomst og blev forbundet med både elegance, rigdom og held.

Hebi, slange

Slangen har andre betydniger for japansk tattoo end den har i mange andre stilarter, så som Old School Tattoo. I japansk tradition betyder slangen både beskyttelse, wisdom og held. Slanger siges at beskytte templerne og findes en slange i hjemmet anses det som et tegn på held. 

Vi har fundet en inspirationskilde, hvis du vil vide mere om symbolik i irezumi.

Historien om japansk tattoo

De traditionelle japanske tatoveringer har en meget lang historie.

Man har fundet figurer af mennesker fra Jōmon-perioden, der havde mærker i ansigtet, der kunne tyde på, disse mennesker havde ansigtstatoveringer mellem 10.000 – 300 f.v.t. Disse tatoveringer var placeret primært ved mund, øjenbryn og næse. Allerede dengang var det oftest tatoveringer af fisk, skæl og havdyr, der prægede tatoveringerne. Denne tendens går igen helt til i dag, da disse elementer stadig kendetegner den japanske stilart.

Sidenhen havde Ainu-folket også en vidstrakt kultur inden for tatovering. Disse tatoveringer blev dokumenteret tilbage i 1612 af Girolamo de Angelis. Denne tatoveringskultur var igen primært baseret ansigtstatoveringer. Den japanske regering prøvede allerede i 1799 at indføre forbud mod denne praksis, men havde ikke heldet med sig. 

I 1871-tallet bandlyste den japanske regering endeligt tatoveringer totalt, hvilket har betydet, der stadig findes stigma mod tatoverede mennesker i Japan. Denne lov blev dog ophævet i 1948, hvorefter tatovering blev lovlig igen. Men der er stadig steder, hvor synlige tatoveringer er bandlyst – navnlig de japanske badehuse. Dette er på grund af deres grundlæggende association med Yakuza-banden.