Når du har fået lavet en tatovering, er det vigtigt at lade den hele korrekt. Denne proces består af flere stadier, hvor din nye tattoo reagerer forskelligt. Hvis det er din første tatovering, er det en god idé at sætte dig ind i denne tatovering helingsproces på forhånd.
Det er meget normalt at inddele denne proces i de tre faser eller stadier, som alle skal igennem. Denne proces kan du læse mere om på denne side, så du er sikker på, at din heling forløber korrekt.
Hvis du har spørgsmål omkring dette, er vi naturligvis altid klar til at hjælpe. Når du bliver tatoveret hos Sailor’s Ink, er du også sikker på at få grundig instruktion i, hvordan du skal behandle din tatovering. Derfor giver vi dig også et godt indblik i helingsprocessen.
De første tre dage
Inden for de første tre dage kan der opstå inflammation i din tatovering. Det er helt normalt, hvorfor du ikke skal blive bekymret, hvis huden omkring din tatovering er hævet op. Den kan desuden også godt være både øm og rødlig i de første 72 timer efter din session.
Det kan også ske, at du bløder en smule i denne del af processen. Her kan du også komme ud for, at der er en smule blæk i blodet. Det kan lyde voldsomt, men det er faktisk helt normalt. Det er blot din krop, der reagerer på tatoveringen, og derfor vil helingen også ske dag for dag.
Det er vigtigt, at din hud får ro til at hele. Derfor er det en god idé at undgå motion i denne fase. Oplever du ikke, at din tatovering er i bedring, bør du kontakte os eller din læge. Det er dog kun i sjældne tilfælde, at der vil være behov for dette.
Inden for de første to uger
I løbet af de første to uger vil du opleve, at det øverste hudlag begynder at hele. Det vil skalle, og i de fleste tilfælde danner der sig også sårskorper. Langt de fleste oplever også, at det klør en del. Selvom det er tilfældet, skal du afholde dig fra at klø i tatoveringen.
Du kan bedst sammenligne det med, at du har fået en kraftig solskoldning. Selvom det kan virke tiltalende at gøre, er det vitalt, at du ikke klør eller piller i det. Du må heller ikke begynde at fjerne de helende skorper, da det er et beskyttende lag, som din krop danner.
Det betyder, at du kun er med til at forlænge hele processen, hvis du piller skorper af. Det samme gør sig gældende, hvis du klør eller piller voldsomt i det. I værste fald kan du også ende med at forvolde skade på huden og din tatovering.
Fra de to første uger til 30 dage
Som udgangspunkt tager en fuld helingsproces for en tatovering omkring en måned. Efter de første to faser, træder du ind i den tredje og sidste fase. Her vil du ikke kunne se lige så store ændringer, som det har været tilfældet i de to første faser af processen.
I denne periode vil du dog opleve, at den går fra at være mørk til at ramme det endelige udtryk. Når der er gået en måned, skal din tatovering gerne have nået sit endelige udseende. Dog er processen ikke slut, da den under uden fortsætter i op til et halvt år.
Det er også værd at nævne, at en tattoo lavet under hjertet, heler langsommere end en tattoo lavet over hjertet. Får du lavet en tattoo på læggen, vil den derfor hele langsommere end på øverste del af ryggen. Derfor kan helingsprocessen godt strække sig over en måned.