
Chicano Tattoo
Chicano-stilart har sit ophav blandt de mexikansk-fødte amerikanere i Californien.
Stilen er inspireret af fængselstatoveringer og bandemiljøet i Los Angeles, hvorfor frasen: ”Smile now, cry later” trækker en rød tråd gennem stilarten.
Stilarter i Chicano Tattoo
Chicano-stilarten har oftest store flotte motiver og er typisk lavet i black and grey. Stilarten benytter ofte skygger og greywash til at skabe detaljer. Dertil er temaetikkerne i chicano er ofte dystre.
Chicano benytter sig af meget kontrast og realisme.
Motiver i Chicano Tattoo
Smukke kvinder er et primært motiv i Chicano Tattoo, men der er også mange andre muligheder.
Disse kvinder tager ofte udformning af ’payasa’ – klovnekvinde. Payasa er et meget ladet symbol. Det er både symbol for den daglige kamp, der udgøres af livet i en bande og ”Smile now, cry later”.
”Smile now, cry later” er et stort undertema i Chicano Tattoo og denne komme ofte til udtryk i de klassiske klovnemasker Sock og Buskin.
Religiøse motiver udgør også en stor andel af Chicano-motiverne. Religiøse figurer som Jesus på korses, med tornekrans, jomfru Marie, engle, rosenkransen og bedende hænder – sidstnævnte gerne i kombination.
Santa Muerte (hellig død) er et andet meget populært motiv i Chicano Tattoo. Denne er igen oftest afbilledet som en smuk kvinde. Denne kvinde er dekoreret med sort omkring øjnene og næsen, som om hendes ansigtsmaling skulle få hende til at forestille et kranie. Dertil har hun det mexicanske blomstermønster omkring øjnene, eventuelt en blomst eller hjerte i panden og andre dekorationer.
Disse mexicanske dekorationer går igen i Calavera-motivet, som også kendes som ”sugar skull”. Dette er dekorerede kranier, der bruges til Día de Muertos (De Dødes Day) d. 1. og 2. november.
Andre motiver, der refererer bandemiljøet, er også populære motiver i Chicano Tattoo. Dette kunne være pistoler, lowridere maskerede mennesker, ”LA” og andet skrift/citater.
Lidt historie om Chicano Tattoo
Chicano var oprindeligt et skældsord og brugt som en fornærmelse af amerikanske immigranter fra Mexico i 1960’erne. Det blev dog hurtigt optaget af denne gruppe mennesker som et navn, der blev brugt indbyrdes og tilmed lagde det navn til kulturelle bevægelser, som blev foretaget af disse mennesker.
Splittelsen fra resten af den amerikanske befolkning gav grobund for mistillid til stat og autoriteter og dermed også et udbredt bandemiljø i barrioen.
Især i de californiske fængsler blev tatoveringerne udbredte og dygtige tatovører blev velansete medlemmer af fællesskabet. Bandemiljøerne fremelskede tatoveringerne, da de stemplede medlemmerne og alt efter hvilken bande man var tilknyttet, ville man få en tatovering for noget man har gjort eller opnået.
Det klassiske eksempel er det lille Pachuco-kors mellem tommel- og pegefinger, midt på tommelfingeren eller på én af fingrene. På denne måde kunne banden identificere sine medlemmerne og disse kunne vise deres respekt og loyalitet.
Tatoveringerne blev i starten lavet i hånden med en synål og blev stukket dybt i huden.