Minimalistisk tattoo
Stilarter i Minimalism Tattoo
Minimalisme kan mixes og matches med andre stilarter. Naturligvis er visse stilarter som Realisme og Portræt meget svære at kombinere med Minimalism Tattoo, men her har jeg samlet en lille liste over, hvilke stilarter, der bedst går i kombination med Minimalism Tattoo.
Fineline er en subgenre af Minimalism og det kan til tider være svært at skelne klart, hvor den ene slutter og den anden starter. Fineline har rod i minimalismen og vil som udgangspunkt altid være minimalistisk, men man kan sagtens lave en Minimalism Tattoo, uden den vil være Fineline.
For en minimalistisk tatovering kan være fuld af shading, greywash og andre detaljer, som ikke kommer i linjeform – eksempelvis detaljer, der er lavet i dotwork-stilen.
Derudover er der to andre stilkombinationer, der går godt med en Minimalism Tattoo: Dette er hhv. Blackwork og Watercolor.
Blackwork er det minimatistiske farvevalg. Grundlæggende vil en Minimalism Tattoo også være Blackwork med mindre, der er brugt greywash eller farve. Blackwork gør sig også godt i minimalistisk format, da den sorte farve er markant og trækker de minimale linjer op.
Med elementer af Watercolor kan man skabe nogle utroligt smukke minimalistiske tatoveringer. I dette tilfælde vil lineworket udgøre det minimalistiske, mens man skaber effekter og spil for øjet med Watercolor-stilarten.
Motiver i Minimalism Tattoo
Inden for Minimalism er der et utal af muligheder og en enkelt faldgrube – kompleksitet. Minimalismen spiller på simpliciteten i et værk og øger man kompleksitetsniveauet vil tatoveringen definitivt ikke længere indgår under Minimalism.
Lidt historie om Minimalism Tattoo
Minimalismen stammer fra 1960’ernes New York, hvor flere kunstbevægelser samtidigt tog en drejning mod det minimalistiske – Den visuelle kunst, musikken, arkitekturen og litteraturen.
Skulpturer og malerier optog få former eller lod dem udelade fuldstændig. Her er blandt andet maleren Yves Klein arketypisk for, hvad udgør minimalisme. Arkitekturen lod bygningsfacader stå uden kendetegnende karakteristika og musikken havde gengående elementer, som den udbyggede gradvist.
Simplicitet tog præcedens over form for at skabe en artistisk skønhed, man ikke tidligere var særligt bekendt med.